Om Origin
- Hvorfor bør jeg hente mine spil via Origin?
- Origin er den hurtigste og nemmeste måde at finde og købe spil på. Når du bestiller eller forudbestiller et spil fra Origin, får du også disse fordele:
- Køb og spil dine yndlingsspil, når som helst og hvor som helst.
- Med Origins brugerflade kan du snakke med dine venner og surfe på nettet, mens du spiller.
- Nye sociale elementer sætter dig stand til at oprette en profil, mødes og snakke med dine venner, dele dit spilbibliotek og deltage i dine venners spil.
- Tilgå dine spil fra en hvilken som helst pc, der kan køre Origin.
- Hent og installer spil, så ofte som du har brug for det.
- Glæd dig til eksklusivt indhold, gode tilbud og andre fordele.
- Få mulighed for at hente visse spil, før de udkommer. Du kan hente spillet før det udkommer, så behøver du ikke bruge tid på at låse det op og installere det på udgivelsesdagen.
- Origin virker foreløbig med Windows 7, Vista og XP (Mac OS er pt. ikke understøttet).
Bestilling
- Hvordan bestiller jeg spil?
Det er nemt at bestille via Origin.
Her er en detaljeret gennemgang af, hvordan man bestiller via Origin hjemmesiden:
- Gå til Origin.com.
- Vælg en spilkategori, eller vælg et af de spil, som er fremhævet på siden. Du kan også søge efter titler ved at indtaste et eller flere ord i søgefeltet og derefter klikke på ”Søg”-knappen.
- Brug ”Tilføj til indkøbsvogn”-knappen, når du har fundet et spil, du ønsker at købe.
Din indkøbsvogn indeholder nu det spil, du har valgt. Har du en promokode, skal du indtaste den på denne side. Det er også her, du justerer antallet samt levering og fragt af ikke-digitale spil. Bemærk: Før du køber et spil, bør du tjekke systemkravene. Systemkravene finder du på spillets side i Origin-butikken.
Når du er færdig, kan du trykke på ”Fortsæt med at handle” eller ”Afregn”. Hvis du er tilbagevendende kunde, skal du logge ind med e-mail og adgangskode. Hvis du er ny kunde, skal du først udfylde felterne ”Information om ny kunde” og ”Betalingsoplysninger”, før du klikker ”Fortsæt”.
En række af felterne skal udfyldes, før du kan gennemføre købet.
Efter købet vil du modtage et ordrebekræftelsesnummer på siden og få tilsendt din faktura via e-mail.- Hvordan ændrer eller retter jeg min bestilling?
Uønskede varer: Klik på skraldespands-symbolet i indkøbsvognen for at fjerne ting fra indkøbsvognen.
Promokode: Hvis du har en promokode, kan du indtaste den i promokodefeltet, før du trykker på ”Afregn”
E-mailen med ordrebekræftelse: Hvis du ikke modtager en e-mail med ordrebekræftelse, bør du tjekke dit spam-filter.
Bestillings-e-mail: Hvis du har slettet din bestillings e-mail og har du ikke dit serienummer eller din aktiveringskode, kan du gå til spillisten i Origin-klienten, højreklikke på spillet og vælge ”Vis spildetaljer”.
Serienumre: Klik på ”Gennemse min ordrehistorie og købsdetaljer” på hovedhjælpesiden, og indtast din e-mail og adgangskode for at se dit serienummer eller din aktiveringskode. På din ordreside kan du se din aktiveringskode. Desuden indeholder e-mailen med din ordrebekræftelse også aktiveringskoden. Find den i afsnittet om ”Digitale rettigheder”.- Kan jeg annullere en bestilling?
Bestillinger, der betragtes som forudbestillinger, kan annulleres. Bestilling af et produkt som er udkommet, kan ikke annulleres, efter bestillingen er gennemført.
Kontakt os, hvis du har brug for at annullere en bestilling. Det kræver, at du har en aktiv Origin-konto. For hurtigst mulig behandling af din forespørgsel bedes du inkludere følgende vigtige informationer.
- Spillets titel
- Dit fulde navn
- Ordrenummer
- Dato for bestilling
- Land, hvor bestillingen er foretaget
- E-mail tilknyttet til din Origin-konto
Download og installation af spil
- Hvordan downloader og installerer jeg klienten?
- Hvis du har en Origin-konto, men endnu ikke har hentet klienten, kan du klikke her for at hente Origin. Efter klienten er installeret, skal du bruge dine Origin-informationer for at logge på.
- Hvordan dowloader jeg et spil?
Når du har installeret Origin-klienten, kan du starte den op og logge ind på din konto, for at se de spil, du har købt på kontoen. Klik på ”Mine spil” for at se de spil, der er tilknyttet kontoen. Klik på ”Klar til Download” for at hente spillet.
Hvis downloadprocessen stopper før tid, skal du sikre dig, at du ikke har overvågningsprogrammer som f.eks. Net-Nanny kørende, før du prøver at downloade igen. Hvis du får en fejlmeddelelse, mens du downloader, så prøv igen. Hvis der fortsat opstår fejl, kontakt da venligst Origin-Hjælp.- Hvordan bruger jeg produktnøgler/serienumre?
- Visse koder kan indløses til komplette spil eller ekstra indhold til spil. Disse koder er en kombination af bogstaver og tal, typisk på en længe mellem 16 og 24 tegn. Koder, der forlænger din online spilletid eller virtuel valuta, som kan bruges til at købe ting for i spillet (f.eks. SimPoint), skal oftest indløses via den internetadresse, som blev specificeret, da du modtog koden. Koder kan indtastes uden bindestreg, og det er ligegyldigt, om du bruger små eller store bogstaver. Her er et par eksempler på, hvordan koder kan indtastes:
- FJHZ-UVJ7-33Y5-75AB-36ZK
- FJHZUVJ733Y575AB36ZK
- fjhz-uvj7-33y5-75ab-36zk
- fjhzuvj733y575ab36zk
Når koden til et komplet spil er indløst, kan du downloade det fra dit Origin-spilbibliotek (”Mine spil”). Bemærk, at det ikke er alle koder, som er til komplette spil. Visse koder kan veksles til indhold i spillet, andre koder låser nye elementer op i spillet.
Hvis du modtager en meddelelse om, at der er opstået en fejl under bearbejdningen af din kode, eller om at din kode ikke virker, bør du tjekke, om du har indtastet koden korrekt. Hvis problemet fortsætter, bør du kontakte Origin-Hjælp. - Hvordan installerer jeg et spil?
For at installere et spil skal du gå til Mine spil på Origin og klikke på ”Installér”-knappen ud for et spil, som er færdig med at downloade. Følg instrukserne på skærmen for at gennemføre installationen.
Oplever du fejl i løbet af installationen i Origin-klienten, bør du kontakte Origin-Hjælp.- Hvad gør jeg, hvis jeg får problemer med at downloade et spil?
- Hvis du vil have hjælp fra vores Origin Hjælpe-gruppe, skal du besøge help.origin.com og klikke på fanen ”My Cases” i øverste venstre hjørne. Du skal logge på med dine Origin-informationer for at få hjælp.
- Hvordan henter jeg spil igen?
- At hente et spil igen er grundlæggende den samme proces, som da du downloadede og installerede det første gang. Gå til ”Mine spil” på Origin, og klik på den titel, du vil downloade igen. Følg instruktionerne for, hvordan du downloader og installerer.
- Hvor længe er spil, som jeg har købt, tilgængelige på Origin?
- Handelsbetingelserne på Origin er lavet for at undgå misbrug af systemet. En Origin-bruger som har betalt for en tjeneste og/eller et spil, får ikke lukket sin konto, bare fordi kontoen ikke bliver brugt. På samme måde, udløber et spil heller ikke, bare fordi det ikke bliver brugt. Vores regler for lukning af konti, er udelukkende skabt for at beskytte mod oprettelse af inaktive konti til upassende formål.
- Hvordan downloader jeg beta-udgaver af spil?
- For at hente en beta-udgave af et spil, skal du åbne Origin-klienten. Vælg derefter fanen ”Gratis spil”. Klik på den titel, du gerne vil installere, og følg instrukserne på skærmen.
Betingelser for forudbestilling
- Hvorfor forudbestille fra Origin?
- Når du forudbestiller spil via Origin, kan du helt indtil udgivelsesdagen annullere din bestilling. Du får også adgang til eksklusivt indhold og mulighed for at downloade visse spil før tid, så de er klar på udgivelsesdagen.
- Hvornår trækkes pengene?
- Pengene bliver trukket på det tidspunkt, hvor det er muligt at hente spillet. Dette vil fremgå af din ordrebekræftelse.
- Hvad er tidlig download?
- Når et produkt er klar til tidlig download på Origin, kan du hente produktet før udgivelsesdatoen. Dermed sparer du tid på udgivelsesdagen med at låse spillet op, pakke det ud og installere det.
- Hvornår kan jeg hente spillet?
- Du vil modtage en e–mail, når dit spil er klar til download. Når du logger ind på Origin, vil produkter, som er frigivet til tidlig download, og produkter, som er udkommet i din region, være klar til download. For at sætte processen i gang skal du downloade den krypterede fil. Den tid, det tager at downloade, afhænger af din internetforbindelse. For eksempel tager det et par timer at hente en 4 Gb-fil på en typisk dsl-forbindelse, men den samme fil måske kan hentes på 30 minutter via en T1-forbindelse.
- Hvor hurtigt kan jeg komme til at spille?
- Når den krypterede fil er hentet, viser Origin en tæller, der indikerer, hvornår produkter bliver ”låst op”. Tælleren vises i højre hjørne ud for produktet. Tælleren fortsætter, indtil produktet kan låses op. Produktet låses automatisk op på frigivelsesdagen. Bemærk, at du skal være på internettet for at produktet kan låses op.
- Kan jeg spille med det samme?
Visse nyere produkter kan spilles med det samme, efter de er hentet. Andre produkter kræver yderligere skridt, før de kan spilles. For eksempel skal spil, der er låst, låses op og dekrypteres. Dette varer sædvanligvis 15 til 30 minutter, afhængig af din computer. Under denne proces, fortæller Origin, at produktet ”dekrypteres”.
Når produktet er dekrypteret, udpakkes den komprimerede fil i spillets installations-mappe. Dette kan tage endnu 15 til 30 minutter afhængig af din computers processor. Når spillet er pakket ud, kan du installere det. Kig efter ”Installér”-knappen i Origin-klienten. Når du klikker på ”Installér” begynder installationen af spillet.
Dekryptering- og udpakningsprocessen kan tage mellem 30 og 60 minutter afhængig af spillets størrelse og computerens hastighed. Spilmanualer er først tilgængelige ved aktivering af spillet.- Kan jeg annullere min forudbestilling?
- Du kan annullere en forudbestilling indtil udgivelsesdagen. For at annullere din bestilling, gå ind på Origin Hjælp og vælg en af flere nemme måder at kontakte os på.
Annullering, returnering og tilbagebetaling
- Hvordan er tilbagebetalings-reglerne hos Origin?
Der er tilfredshedsgaranti, når du handler hos Origin. Alle fysiske produkter købt gennem Origin-butikken er omfattet af 14-dages returret. Synes du ikke om spillet, kan du returnere det indenfor 14 dage efter levering og få pengene tilbage - uden forbehold!
Tilbagebetaling vil ske via samme betalingsmåde som det oprindelige køb; forsendelse og ekspedition er ikke inkluderet. Du betaler selv for returforsendelsen. Læs venligst vores Handelsbetingelser for at se alle detaljer.
Desværre yder EA ikke tilbagebetaling for produkter hentet via Origin. EA forbeholder sig retten til at tilbyde kompensation for køb via download, hvis vi skønner at der er tale om særlige omstændigheder.- Hvordan annullerer jeg en bestilling?
Køb, der betragtes som forudbestillinger, kan annulleres indtil udgivelsesdatoen.
Kontakt os, hvis du har brug for at annullere en bestilling. Du skal have en aktiv EA-konto. For bedre at kunne betjene dig, bør du inkludere følgende vigtige oplysninger.
- Spillets titel
- Dit fulde navn
- Ordrenummer
- Bestillingsdato
- Land, hvor bestillingen er foretaget
- E-mail tilknyttet til din Origin-konto
- Hvornår kan jeg se tilbagebetalingen på mit kreditkort?
- Din tilbagebetaling vil kunne ses på kontoen tilknyttet dit betalingskort fem til syv arbejdsdage efter, vi har modtaget din anmodning om returnering.
Betaling, prissætning og kampagner
- Betalingmåder og - betingelser
- Betalingsmåder og – betingelser varierer efter region. Se vores Handelsbetingelser for nærmere information.
- Hvilken adresse skal jeg bruge i forbindelse med betalingen?
- Ved godkendelsen af kreditkortet, skal du bruge præcis den adresse der er tilknyttet kreditkortet.
- Skal der mellemrum eller bindestreger i kreditkortnummeret?
- Nej. Kreditkortnummeret skal tastes ind som en sammenhængende række af tal.
- Hvorfor kan mit kreditkort ikke godkendes?
- Der kan være mange grunde til at en kreditkort-transaktion ikke lykkedes. Dit kort kan være udløbet eller kreditloftet kan være nået. Der kan være tekniske problemer i vores eller din banks del af transaktionen. Hvis du fortsat oplever problemer, bedes du kontakte Kundesupport. Oplys eventuelle fejlmeddelelser, du har modtaget, samt ordrenummeret fra indkøbsvognen.
- Hvordan fortsætter jeg med at handle og gemmer mine betalingsinformationer?
- Du kan gemme dine betalingsinformationer i forbindelse med afslutningen af dit køb.
- Hvornår bliver pengene trukket på mit kreditkort?
- Pengene bliver trukket, når transaktionen er afsluttet eller på udgivelsesdagen for produktet. Transaktioner via PayPal foregår anderledes, og du bør tjekke betingelserne på deres hjemmeside eller i forbindelse med deres behandling af din transaktion. På dit kontoudtog optræder transaktionen som ”DR*Electronic Arts”.
- Hvordan indtaster jeg en promokode?
Du kan taste en promo – eller kuponkode i promokodefeltet, efter du har puttet produktet i indkøbsvognen, men inden du trykker på "Afregn". Se detaljer om indløsning af koden i den e-mail eller på den hjemmeside, hvor du har modtaget den.
Bemærk: Promokoder er ikke det samme som Rettighedskoder eller CD-nøgler, som kun kan indløses i menuen ”Indløs produktkode” i Origin-klienten.
Origin-konto
- Hvad er der sket med min EA-konto?
Din EA-konto er nu din Origin-konto. Dit log-ind og adgangskode er de samme, og alle informationer fra din EA-konto er blevet overført til din Origin-konto. Din konto giver dig adgang til onlinebutikken og en bred vifte af hjælpefunktioner. Du kan også skabe en profil, venneliste og få adgang til Origin Mobil, hvor som helst og når som helst. Hvis du ikke allerede har en konto, er der to nemme måder at få en.
Bemærk: Hvis du på et eller andet tidspunkt har spillet et EA-spil online, har du sandsynligvis allerede en konto. Prøv at logge på med den e-mail-adresse du benytter til Xbox Live® eller PlayStation®Network.
Hvis du har en EA-konto, men endnu ikke har hentet Origin-klienten, kan du hente Originher. Efter at have hentet Origin vil du blive bedt om e-mail og adgangskode. Brug da e-mail og adgangskode fra din EA-konto, og spring videre til Trin 4 nedenfor.- Hvordan opretter jeg en Origin-konto?
- Start Origin-klienten.
- Vælg “Opret en konto”
- Et nyt vindue åbner sig, og beder on Fødselsdato og Land. Udfyld begge felter.
- Vælg Origin-ID, adgangskode og e-mailadresse. VIGTIGT: Dette vil permanent ændre dit EA-kontonavn/persona.
- Før du indtaster yderligere informationer, har du mulighed for at vælge en Avatar.
- Klik på den avatar, som du vil have som profilbillede, tryk derefter på ”Vælg Avatar”.
- Efter du har valgt avatar, kan du indtaste for – og efternavn. Du kan også vælge at lade disse felter være tomme. Klik ”Færdig”, når du er færdig.
- Vælg dine indstillinger omkring fortrolighed. Denne side lader dig bestemme, hvem der kan se din profil, hvilke konti folk kan bruge for at finde dig, og hvem du har blokeret. Klik på ”Færdig”.
- Du har nu oprettet din Origin-konto.
- Hvordan opretter jeg konto fra Origin-hjælpesiden?
- Vælg ”Log ind”.
- På ”Log ind”-siden skal du vælge ”Jeg har brug for at lave en ny konto”
- Vælg den e-mailadresse du vil bruge på Origin.
- Indtast dine informationer.
- Klik ”Færdig”, når du er færdig med at indtaste dine informationer
- Du har nu oprettet din Origin-konto.
- Jeg har glemt min adgangskode. Hvordan nulstiller jeg den?
- Origin har gjort det nemt at hente de glemte informationer. Brug ”Har du glemt dit kodeord?”-linket enten på Origin-kontosiden eller på log ind-siden.
- Hvor finder jeg min ordrehistorik?
Hvis du har købt et produkt via Origin-butikken, kan du tjekke din Ordre-status ved at logge ind på Origin. Hvis du har købt et produkt via Origin-klienten, kan du klikke på tandhjuls-symbolet og derefter på ”Hjælp” og til sidst på ”Ordrehistorie”.
Du kan se både tidligere indkøb fra EA-butikken samt nuværende (og fremtidige) Origin-indkøb ved at logge ind på din EA-konto.- Kan jeg downloade spil jeg har købt for længe siden?
Helt sikkert. Alle spil, som du har købt digital gennem EA-butikken, er til rådighed gennem Origin. Også en del af de fysiske spil, som du har købt, kan hentes via Origin. Origin understøtter alle EA-spil fra 2008 og frem, og vi arbejder på at tilføje ældre titler.
Det er nemt at oprette en digital kopi af dine spil i Origin. Følg nedenstående trin:
- Log ind på Origin
- I øverste højre hjørne, finder du tandhjuls-symbolet.
- Klik på tandhjulet for at åbne menuen
- Vælg ”Indløs produktkode”
- Indtast serienummeret, som du finder på bagsiden af spillets manual
Spillet bliver tilføjet til sektionen, ”Mine spil” på Origin.
Bemærk: Det kan være nødvendigt at gå tilbage til menuen og vælge ”Genindlæs mine spil”, før du kan se dine spil på Origin. Hvis spillene stadigvæk ikke dukker op under ”Mine spil”, er du nødt til at logge ud og derefter logge ind igen.
Fortrolighed og Sikkerhed
- Kan jeg styre indstillingerne omkring fortrolighed?
Ja, Origin har en række solide elementer, der sikrer dit privatliv. Du finder dem under fanen ”Fortrolighed”, når du vælger ”Rediger profil”.
Vi respekterer vores brugeres privatliv og personlige oplysninger, og sætter beskyttelse af disse højt. EA's Fortrolighedspolitik kan læses her: http://tos.ea.com/legalapp/WEBPRIVACY/DK/da/PC/. Du bør også læse Origins slutbrugerlicensaftale her: http://www.ea.com/1/product-eulas.- Hvorfor kører Origin stadig, når mit spil (f.eks. Battlefield 3) er i gang?
- Der er en række fordele ved Origin, som alle er skabt for at tilføje indhold til spiloplevelsen. Origin tilbyder ensartet installation og de nyeste opdateringer og tillader spillere at installere deres spil på så mange computere, som de har brug for. Ud over den hurtige download er automatisk login, den indbyggede kundeservice, muligheden for at snakke med venner og hele Origin-miljøet med til at give en mere levende social oplevelse. Tilsammen er disse tjenester med til at gøre spiloplevelsen mere dynamisk og behagelig og hjælper desuden EA med at levere den bedste service og det bedste indhold.
- Er det korrekt at når serverne er ude af drift, vil det ikke være muligt for visse brugere at benytte alle spilfunktioner?
- Dette er ikke korrekt. Spillere der ikke har internet-adgang, kan stadig spille de dele af deres spil, som kan spilles alene.
- Origin er ikke spionsoftware, vel?
- Origin er ikke spionsoftware og bruger ikke og installerer ikke spionsoftware på brugerens maskine. For at installere spil og spilopdateringer benytter Origin en ændring i rettighederne, der får Windows, ikke Origin, til at gennemse alle filnavne i en mappe. Det kan godt ligne en skanning, men er en normal Windows-funktion. Origin skanner ikke mapper og ingen informationer bliver læst, samlet, gemt eller delt af Origin i løbet af denne proces. Men vi er opmærksomme på, at denne proces skaber forvirring, og vi opdaterer derfor vores programmer, så de i fremtiden fjerner unødvendige processer. Brugernes privatliv er vigtigt for EA, og vi tager alle forholdsregler for at beskytte brugerdata.
- Læser, samler eller gemmer Origin informationer fra min maskine?
- Origin indsamler begrænset information i det omfang, det er nødvendigt, for at yde tjenester, der tillader spillerne at købe, hente, tilgå, spille spillene og mødes med venner online samt for at kunne tilbyde indhold og opdateringer direkte. Disse informationer benyttes også til at identificere og løse fejl, efterhånden som de dukker op. Ingen andre informationer, såsom billeder, dokumenter eller andre personlige data, der ikke relaterer til programmets funktionalitet på spillerens maskine, bliver læst eller indsamlet. Origins indsamling og brug af information er med til at sikre, at spillerne er i stand til at bruge deres spil så nemt som muligt og få den bedste oplevelse og betjening fra EA som muligt.
- Er mine data i sikre hænder hos Origin/EA?
- Ja. Fortrolighed er vigtigt for EA og vi tager alle forholdsregler for at beskytte personlige og anonyme brugerdata. EA vil aldrig sælge dine personlige oplysninger til nogen. Vi deler ikke oplysninger der kan identificere dig som person, uden at du har givet tilladelse. Undtaget er dog de sjældne tilfælde, hvor loven kræver det.
Lagring i skyen.
- Hvad er lagring i skyen
- Lagring i skyen (stadig under udvikling) er din personlige harddisk på internettet. Den gemmer automatisk, så du kan fortsætte med at spille, derfra hvor du var kommet til, selv hvis du ønsker at spille fra en anden computer eller har brug for at formatere din maskine. Spil, der understøtter lagring i skyen, er markeret med et lille sky-symbol.
- Er lagring i skyen stadig på et betastadie?
- Lagring i skyen er gået i luften i en betaversion, mens vi stadig finjusterer systemet, indsamler tilbagemeldinger fra brugerne og tilføjer nye elementer. Vi vil blive ved med at forbedre systemet og ser frem til at høre om dine indtryk af det.
- Er brugen af lagring i skyen købsbetinget?
- Nej. Hvis du har en Origin-konto, har du også adgang til lagring i skyen.
- Er jeg nødt til at spille via Origin, for at kunne benytte lagring i skyen?
- Ja. For at kunne gemme og hente dine data, er du nødt til at spille via Origin.
- Hvilke spil benytter lagring i skyen?
- Mange af vores mest spillede titler benytter lagring i skyen og listen af spil vokser. Spil, der benytter lagring i skyen, er markeret med et lille sky-symbol både i dit spil-bibliotek og på spillets egen side.
- Hvor meget plads har jeg i skyen?
- Til de spil der benytter lagring i skyen, er der afsat 100 Mb pr. spil.
- Hvordan ser jeg, hvor meget plads jeg har tilbage pr. spil?
- Du klikker bare på sky-symbolet, for at se hvor meget plads der er brugt indtil videre.
- Hvordan sletter jeg gemte filer i skyen?
- Hvis du løber tør for plads, skal du blot starte spillet op og derfra sortere i dine gemte filer.
- Hvilke typer data kan jeg gemme i skyen?
- Origins Lagring i skyen-funktion tillader lige nu, at du gemmer spildata i skyen. I den nærmeste fremtid, vil du få mulighed for at gemme andre informationer, som f.eks. foretrukne brugerindstillinger.
- Hvordan løser jeg problemer mellem lokale data på min maskine og data gemt i skyen?
- Hvis du støder på problemer, som skyldes forskelle mellem lokale data og data gemt i skyen, vil du få lejlighed til at vælge, hvilket sæt data du vil gemme.
Mobil
- Hvad er fordelene ved Origin til mobil?
- Origin er et knudepunkt, der forbinder venner, spil og sociale erfaringer på tværs af flere platforme. Tilføj venner i Origin for at se deres spildata, se hvad de spiller, og invitere dem til dine spil.
- Hvordan tilføjer jeg venner i Origin til mobil?
- Det er ganske ligetil at tilføje venner. I Origin skal du trykke på venneikonet, efterfulgt af "Tilføj venner"-knappen. Du kan søge efter venner via brugernavn, Gmail, Facebook eller din telefons kontaktliste. Du kan endda sende en sms-invitation.
- Hvordan interagerer Origin til mobil med pc-platformen?
- Din Origin-konto fungerer på tværs af flere platforme, herunder Apple iOS-enheder og Android-smartphones. Din venneliste, profil, indstillinger, avatar og meget mere vil altid være tilgængelige.
- Findes Origin til Android-spil?
- Ja. I øjeblikket kan Scrabble-fans spille mod venner på Android. Vi har planer om, at flere Android-spil skal være tilgængelige med Origin snart.
- Hvornår ser vi flere mobilspil med Origin?
- Vi har planer om at lancere flere mobilspil med Origin i løbet af de kommende måneder.
- Er der abonnementsafgift eller andre omkostninger ved at bruge Origin til mobil?
- Origin er en GRATIS tjeneste! Der er ingen direkte afgifter eller omkostninger forbundet med Origin.
- Erstatter Origin Scrabble Network?
- Ja, Origin erstatter Scrabble Network. Hvis du allerede er medlem af Scrabble Network, bliver du automatisk medlem af Origin. Du skal bare logge på med din sædvanlige e-mail-adresse og adgangskode. Du kan gå ind på din Origin-profil når som helst og hvor som helst via mobile enheder eller pc.
- Er Origin tilgængeligt i Scrabble-spil uden for Nordamerika?
- Origin er i øjeblikket kun tilgængeligt i USA og Canada med Scrabble og Scrabble Free til iPhone, iPad, iPod Touch og Android.